Ud over det rent sportslige og klubbens værdier, så er der således et klart CSR mål i klubbens vision. Det skal udmønte sig i unge, der sætter sig mål for deres uddannelse, der forstår målsætning og ansvar og har stærke sociale kompetencer, der gavner integration i en bred forstand.
 
Klubben har meget klare værdier og alle ting klubben foretager sig tager udgangspunkt i disse værdier:
Nytænkende
Fokus på den enkelte
Fællesskab
Udvikling
Kvalitet 
 
De seneste mange år har klubben formået at opnå flotte resultater på banen og udenfor banen. Mest af alt ses resultaterne måske til træningen, hvor alle arbejder hårdt og motiveres til at arbejde endnu hårdere, for at dygtiggøre sig og indfri deres og hinandens mål - uanset hvilket sportsligt niveau man er på. Der er en udpræget forståelse for det ansvar, man har, over for sine træningskammerater og samlet har det givet en utrolig stærk klubfølelse og stolthed, der blandt andet kan ses ved det store fremmøde og opbakning, der nu er til klubbens førsteholdskampe.

Hvorfor Taastrup Elite Badminton

Fordi vi igennem badmintonsporten vil vise vores spillere, at ved hjælp af idræt og motion i et sundt fælleskab kan man udvikle sig som menneske.
Vi er ambitiøse og har mange drømme. For at indfri disse, er det vigtig for os at tage udgangspunkt i, hvem vi er og arbejde ud fra vores grundlæggende værdier. Ved at alle omfavner denne tilgang, er vi ikke i tvivl om, at TEB kan gøre en forskel for badminton, for Høje Taastrup Kommune (HTK) og vigtigst af alt for den enkelte spiller.

Vi træner i 5 forskellige haller rundt om i kommunen. Vi ønsker at samle unge, seniorer, motionister og veteraner om sunde sportslige aktiviteter, give dem mulighed for at udvikle sig og udfolde deres potentiale og sportslige drømme.

Igennem sport kan de lære at sætte mål og delmål, og med TEB ´s værdier mener vi, at kunne bidrage til en positiv udvikling og give vores spillere læring for livet.

Kan vi stå til rådighed for at skabe grundlag for spillernes udvikling, hvad enten det er som badmintonspiller på klubplan, som menneske eller som en af fremtidens internationale badmintonstjerner, er vi en succes. 
 
Sammen skaber vi resultater! 

NYHEDER

Banner